Ekstra afdeling

Jeres udsending

Det er både dyrt og tidskrævende at deltage i møder, symposier og konferencer. Men det kan være endnu dyrere ikke at vise virksomhedens interesse og deltagelse.

Det faste personale i virksomheden bliver nødt til at forlade eksisterende opgaver og risikere at overtræde en deadline hos kunderne, hvis de skal ”rive” en dag ud af kalenderen. Desuden kan fast personale være ”tonedøv” over for nye vinkler.

Derfor tilbyder All Spelled Out Kommunikation at være virksomhedens udsending på møder og konferencer. Virksomhedens navn optræder på deltagerlisten og brander navnet samt viser interesse hos de forskellige stakeholders. Det er derfor muligt for de andre deltagere at komme i kontakt med en repræsentant fra virksomheden ang. evt. spørgsmål eller booking af kommende møder.

Før konferencen researcher All Spelled Out Kommunikations journalister på jeres virksomhed, produkter og interesser. Efter mødet eller konferencen afleveres en rapport med nye forretningsforslag og forslag til kontakter samt evt. muligheder for kundemøder.

Kommunikationsafdeling efter behov

Det kan være både dyrt og unødvendigt for en virksomhed at have sin egen kommunikationsafdeling. Men der opstår løbende opgaver, hvor der er brug for f.eks. en kommunikationschef til sparring og coaching eller en kommunikationsafdeling til f.eks. intern og ekstern kommunikation samt PR etc.

All Spelled Out Kommunikation tilbyder en ydelse, hvor vi er jeres freelance kommunikationsafdeling.
Dette kan aftales med et fast antal timer om måneden eller efter behov.

Kalenderovervågning

Hvilke nationale og internationale konferencer, symposier og møder giver det mening for virksomheden at deltage i? Nogle arrangementer modtager I besked om, men som oftest kræver det journalistisk research og tid at finde de mest interessante, som konkurrenterne heller ikke kender til. De konferencer, hvor man er alene med kunderne.

All Spelled Out tilbyder at udforme arrangements-kalendere, som virksomheden kan have interesse i.
Kalenderen kan sendes hvert kvartal, halvårligt samt årligt og vil blive opdateret alt efter ønske.

Korrektur

Fjern irriterende støj fra budskabet. Mange virksomheder har ansatte, som gerne vil deltage i debatten på f.eks. de digitale medier og komme med input til kundemateriale, -kommunikation og den interne debat. Men de ansatte er ikke trænede skribenter, og det er ofte meget tydeligt.

Det kan være ødelæggende med mudrede budskaber og stave- samt grammatiske fejl.
All Spelled Out Kommunikation tilbyder et abonnement med hurtig redigering og korrektur af jeres kommunikation på f.eks. de sociale medier samt henvendelser til kunder og andre interessenter.
Formålet er ikke at skrive indlæggene om, men at sørge for at der kommunikeres effektivt og på et grammatisk korrekt niveau.

Det er sikkerhed og ro i maven for jeres ansatte, som er de dygtigste inden for deres felt – men som ikke er uddannede kommunikatorer.

Brochurer og nyhedsbreve

Mange virksomheder oplever det som et stort projekt at få lavet flyers, brochurer og nyhedsbreve. Det er også en tidstyv for virksomhedens ansatte, men det behøver det ikke at være. Man skal huske på, at der er en klar forskel på produktspecifikation og en brochure/flyer om produktet. Jeres kunder har ofte brug for kort og klar besked om, hvad I kan levere – derefter kan man mundtligt eller skriftligt give en mere teknisk forklaring.

Da journalistisk og interview-teknik er blandt All Spelled Out Kommunikations nøgle-kompetencer, tager det ingen tid at få nok oplysninger fra jeres ansatte samt researche sig til indholdet. Derfor kan nye flyers og nyhedsbreve i princippet også produceres fra dag til dag.

All Spelled Out har også kontakt til grafikere og tryk, således at vi kan sørge for hele pakken og sikre, at det ikke tager værdifuld tid fra virksomheden.

PR

Set ud fra All Spelled Out Kommunikations vinkel er der desværre ikke ret mange avislæsere eller nyheds-seere tilbage. Derfor giver det ofte ikke mening af bruge tid og kræfter på at få en historie i medierne frem for selv at publicere den på virksomhedens digitale platforme, hvor jeres ansatte og stakeholders kan dele historierne med hinanden.

All Spelled Out tilbyder at skrive spændende og engagerende nyheder, baggrundsartikler og portrætter til jeres egne platforme – også kaldet brandjournalism – ligesom vi bestemt ikke vil stå tilbage for at anbefale, skrive og promovere en pressemeddelelse, når det giver mening at søge de mere traditionelle medier.